Byggetilsyn
Hvorfor er byggetilsyn en fordel, når du bygger?
Skal du hyre en hovedentreprenør? Eller kan du selv finde de relevante håndværkere til opgaven? Hvordan vælger du den rette håndværker? Er prisen for opgaven fair? Hvornår bør opgaven være færdig? Hvem har ansvaret for hvad? Hvordan og hvornår falder betalingen? Hvornår og hvordan skal eventuelle fejl og mangler udbedres? Bør der være et 1-års og 5-års eftersyn?
En byggeproces kan hurtigt blive et uoverskueligt projekt og byder ofte på uventede udfordringer. Derfor er det fornuftigt at benytte sig af en byggesagkyndig, som hjælper dig med professionel og uvildig rådgivning under hele processen.
Hos din-byggesagkyndig.nu er du sikret den nødvendige hjælp og viden fra start til slut. Vi står fx for byggetilsyn, hvor vi ved en række stikprøvekontroller løbende tjekker kritiske bygningsdele og konstruktioner under opførelsen. Byggetilsyn foretages typisk på de tidspunkter i byggeriet, hvor der er størst risiko for, at der opstår fejl og mangler, som kan være svære at opdage efter byggeriets afslutning.
Efter hvert byggetilsyn udarbejdes et tilsynsnotat, som beskriver de specifikke forhold, der er konstateret ved byggetilsynet.
Behøver jeg en byggesagkyndig?
Ved at knytte et professionelt byggetilsyn til dit byggeprojekt viser du såvel entreprenør som håndværkere, at du er opmærksom på kvaliteten i det arbejde, der udføres.
din-byggesagkyndig.nu er under hele byggeprocessen i tæt dialog med den udførende entreprenør for byggeriet.
Skulle der opstå fejl og mangler under udførelsen af arbejdet, drøfter vi disse med den ansvarshavende entreprenør med henblik på udbedring, ligesom vi følger op på tidligere byggetilsynsnotater. På den måde er vi med til at skabe tryghed gennem hele din byggeproces.
Lad din-byggesagkyndig.nu skabe tryghed for dit byggeri
Vores pakkeløsning ”vi skaber tryghed” inkluderer otte byggetilsyn under hele dit byggeprojekt med henblik på den optimale tryghed.
“Vi skaber tryghed” er vores mest solgte pakkeløsning, og et typisk forløb indebærer følgende:
- Fundamenttilsyn: kontrol af udgravninger, støbning af fundamenter og armering
- Terrændækstilsyn: Kontrol af terrændæk inden støbning for installationer, armering m.m.
- Tilsyn med tagkonstruktion: kontrol af alle fastgørelser og forankring af spærkonstruktion
- Opstart af murerarbejde: kontrol af fugtsikring mod bagmur, isolering samt kvalitetsafklaring med murer
- Tilsyn med dampspærre: kontrol af fugt, korrekt montering, samlinger og gennembrydninger
- Tilsyn med vådrumssikring: kontrol af udført vådrumssikring, fald på gulve
- Før-gennemgang: en grundig gennemgang af byggeriet ca. 14 dage inden overtagelse for nedbringelse af fejl og mangler.
- Afleveringsforretning: deltagelse ved husets afleveringsforretning før den endelige overtagelse af det færdige byggeri, hvor nøglerne overdrages til bygherre.
Med pakkeløsningen ”vi skaber tryghed” er din-byggesagkyndig.nu i direkte faglig dialog med både byggeleder/entreprenør og de enkelte håndværkere ude på selve byggepladsen. De otte byggetilsyn
fordelt over hele byggeprocessen sikrer, at eventuelle fejl og mangler påpeges og udbedres i tide.
Tilkøb til vores pakkeløsning:
- Byggeteknisk gennemgang af kontrakt og tegningsmateriale inden underskrift samt udarbejdelse af entreprisekontrakt
- Deltagelse i opstartsmøde med bygherre og entreprenør på byggepladsen
- Øvrig byggeteknisk rådgivning
15 % rabat på 1-års gennemgangen ved køb af pakken ”vi skaber tryghed”